Næste dag etape er på 417 km – vi kørte videre østpå mod Yosemite Nationalpark hvor planen var at køre lige igennem på Tioga Road. Vi besøgte jo parken i 2016 og ville bare køre stille og roligt igennem.


Dette var vores første besøg i Nationalpark i år, så vi måtte lige købe et “America the beautiful” pas – til 80 dollars – som giver adgang til samtlige nationalparker og mange nationalmonumenter for en bil og alle passagerer i et år. Selv om vi kom tidligt på dagen var der allerede kø for at komme ind i parken. Men de fleste af bilerne kørte ned i dalen og der var mere fredeligt hen over vejen mod Tioga pas.
Vi kørte over Tiogapas i 3031 meters højde og nedturen er hugget ud i bjergssiden – se her nedenunder, hvor vejen ned mod Le Vining tydelig ses hugget ud i klippesiden. Anna Marie står ved den markeringssten, der fortæller vejens historie – blandt andet at vejen blev bygget i 1883 – 1910.





Ned ved Le Vining er en meget speciel sø. Mono Lake blev skabt for minimum 760.000 år siden. Det er en sø midt i en ørken, og uden udløb i et hav. Netop fordi den ikke har noget udløb, har den en stor koncentration af salt, som gør at den er meget basisk. I søen er der flere klipper der er dannet af de mineraler der er tilbage når vandet er fordampet. I udkanten af byen ligger der et udstillingscenter som fortæller om søens historie – og dens dyreliv.
Her til højre, er vi på vej ned gennem dalen mod Bishop, da vi pludselig kører ind i røg banker fra skovbrande flere hundrede kilometer væk.

Share this content: